LeanLinking logo

LeanLinking ønsker en bredere og mere brugervenlig kundesupport gennem brugen af vejledningsvideoer

LeanLinking blev etableret i februar 2013 og teamet bag ønsker at hjælpe virksomheder med at ændre måden hvorpå de samarbejder i dag og stoppe den silotankegang der eksisterer mange steder både internt og mellem virksomheder. LeanLinking ønsker at ændre og opbygge et mere værdiskabende samarbejde for alle parter i forsyningskæden gennem praktiske og effektive online-værktøjer.

LeanLinking tror på enkle og nemme løsninger. Deres kunder er travle og ønsker ikke store og tunge it-projekter hvorfor de tilbydes løsninger der bringer øjeblikkelig værdi. Ingen dyre IT-projekter og ingen proof of concept tests.

Udfordring

LeanLinking beskæftiger 10 personer og ønsker at kunne yde en varieret support og hjælp til deres kunder. Som det er nu har LeanLinking en helpdesk hvor kunder kan ringe ind med spørgsmål. LeanLinking ønsker at tage skridtet videre og kunne yde en support på flere niveauer således at svarene kan findes flere forskellige steder alt afhængig af spørgsmål og kompleksitet.

LeanLinking ønsker således en bredere og mere brugervenlig kundesupport og kan se flere muligheder i brugen af vejledningsvideoer. Desuden ser de en mulighed i form af produkt-demoer for nye kunder og overvejer på længere sigt at producere disse.

Fordele

Bedre og mere informativ kommunikation med brugen af Dream Broker Studio.

Mulighed for at levere en support på flere niveauer alt afhængig af kundens behov og spørgsmålenes kompleksitet. Kunden kan således selv søge og finde frem til et svar, men har stadig adgang til telefonsupport hvis det ønskes.

En HelpDesk kan være ressourcekrævende, men ved hjælp af en nem adgang til vejledningsvideoer mindskes presset til både kundens og LeanLinkings fordel.

Kommentar fra kunden

“Vi har været meget tilfredse med Dream Broker’s løsning og den support Dream Broker har leveret I forbindelse med implementeringen af løsningen.”

http://leanlinking.com/